Hilsen fra Torrevieja (Spanien)

Torrevieja optimist Trophy 23-26.jan, Spanien

I 8 dage var 5 unge Faaborg-sejlere på kombineret træningslejr & stævne i Spanien (tæt på Alicante). Vi tog afsted sammen med 2 Lillebælt-sejlere fra Fredericia og har trænet 4 dage og derefter 4 dages stævne.
Den græske træner Christos har trænet børnene og det har været super godt & meget professionelt. Træningsdagene har startet med morgenløb/opvarmning inden morgenmad og derefter på vandet i 6 timer og undervisning om aftenen med gennemgang af videomateriale fra træningen. Vejrmæssigt havde vi besøg af stormen Gloria de første dage og har både haft haglvejr, stormvejr og ingen vind, solskin og alt fra 12 til 17-18 grader (børnene mente sågar vi oplevede en tsunami!)
Bjørgs mor, Sigrid og jeg har været med som holdledere. Sejlerne har været utrolig sjove & søde at være sammen med og er gode til at hjælpe hinanden. Der er blevet spillet en pokkers masse UNO om aftenen og pigerne har fået nye Instagram-venner fra Holland og Finland 😍.. Sejlerne har helt klart også fået øvet en masse engelsk da al undervisning foregår på engelsk.
Resultaterne fra stævnet:
Sille nr 223
Noah nr 257
Marius nr 316
Valdemar nr 326
Iben nr 364

Ialt deltog 404 sejlere i stævnet.

Beretning fra sejlerne:
Det har været en god tur og vi kunne godt være blevet flere dage i Spanien. Drengene: “Vi havde en mega god rengøringsdame! Hun var virkelig god. Hvis ikke hun havde gjort rent, så havde det lignet ..... “
Marius: det har været sjovt!
Noah: jeg er træt - det har været hårdt! træningen var hård.
Valdemar: jeg er klar til at tage afsted igen! 😉
Sille: Det bedste var at jeg fik en 2.plads i den ene sejlads 💪🏼💪🏼
Iben: Det bedste var at det var varmt og rigtigt hyggeligt om aftenen !

Vi ses i sejlklubben ⛵️⛵️⛵️
Sejlerhilsner
Valdemar, Noah, Marius, Sille, Iben & Marianne