Trænings tidspunkter & Holdbeskrivelse
Den nuværende Holdinddeling med angivelse af tidspunkter for træningen ses her: LÆS MERE HER ->
Til skippermøderne bør sejlerne være omklædt og jollerne tilrigget.
Krabbehold: For de 5-8 årige børn. Måske kommende sejlere. Holdet hygger i vandkanten m fiskenet, vandkikkerter og kajakker. Leger med vandtilvænning. Indimellem kommer de med på vandet i større joller.
OPTIMIST Hold 1: Begynder-holdet for 7*-12 årige. For nybegyndere. Her lærer du at sejle - de basale egenskaber. Du lærer hvad tingene hedder i optimistjollen, klubbens sikkerhedsregler, basale søvejsregler og lidt om vind og vejr. Træningen foregår inde i havnebassinet med enkelte ture til Havnebadet eller Klinten sidst på sæsonen. *Krabbebørn optages fra årgang 2016 i sæson 2024. Andre kan starte på hold 1, hvis de er årgang 2015 eller ældre.
Optimist Hold 2 (opti C ): Nu har du lært de basale ting og vil gerne øve dig mere og blive bedre. Du vil gerne længere ud på fjorden og du er klar til at deltage i dine første stævner og træningslejre. Øvelserne leges ind i det omfang det er muligt. Undervisningen vægtes 60% læring & 40% leg. Du har min. sejlet 1 år på C-holdet og du kan sejle kryds.
Optimist Hold 3 (opti A+B) : Erfarne Optimistsejlere der er rykket op til B- eller A sejler. Du deltager ofte i træningslejre og stævner og har ambitioner om at blive bedre hele tiden. Nu er du klar til at træne starter og øve perfekte rullevendinger.
Storjollehold: Her træner Laser, Feva og E-jollesejlere. Nu er du klar til at lave starttræning og fokusere fx på at lave helt perfekte vendinger.
Bemærk venligst at det til enhver tid er den træneransvarlige der afgør hvilket hold man kan deltage på i samråd med sejleren