Sejlsportsliga og sportsbåds open 2015

21. - 23. august & 29. - 30 august



Faaborg sejlklub har i weekenden d. 21 - 23 august og igen weekenden efter d. 29. - 30 august fornøjelsen af at afholde et sejlsportsliga og sportsbåds open stævne på fjorden ud for det nye havnebad. i den første weekend er det sejlsportsliga´en 1. division og de øvrige sportsbåde i sportsbåds open der skal dyste på baner tet under land ud for det smukke havnebad og i weekenden efter gæster liga´ens 2. division ligeledes gæster fjorden, havnebadet og Faaborg sejlklub.

Faaborg sejlklub og vores medlemmer er klar og vi glæder os til at byde sejlere, sejlsportsinteresserede, tilskuere og byens bogere velkommen på havnen til et brag af et stævne og festlige dage.

Faaborg Outdoor Event

Sejlsportsliga stævnet i Faaborg afholdes som en del af Faaborg Outdoor Event, som er et friluftarrangement med sjove og udfordrende aktiviteter for hele familien. Friluft folk fra hele landet vil strømme til byen i denne weekend for kajak, mouintainbike, trailløb, kitesurfing og mange andre outdoor-aktiviteter. Det forventes at Faaborg Outdoor Eventet vil trække 2300 deltagere og 5000 besøgende igennem weekenden d. 21 til 23. august. Outdoor arrangementet giver en enestående mulighed for at sikre et stort puplikum til sejladserne i sejlsportsligaen og sportsbåds open, og Faaborg sejlklub vil derfor gøre en stor insats for at vise vores Outdoor venner hvad sejlsport er for noget.

Som sejler i ligaen eller sportsbåds open kan du tage familien med til en aktiv weekend, hvor der er aktiviteter for alle aldre og ambitionsniveauer. Du kan f.eks. være med i danmarkspremieren på Familie Tri, under navnet "Kinder+Sport Familie Tri" hvor distancerne er tilpasset børns alder. Eller du kan tilmelde dig "K1 teamrun" hvor man holdvis dyster om hvem der i løbet af halvanden time kan nå flest omgange på en 1 KM rundstrækning. Udover aktiviteterne vil der være forskellige former for underholdning samt et EXPO-område med ouutdoor-udstyr og gadgets. Alle sejl er sat for at skabe en oplevelsesrig weekend for hele familien.