Fællestur i FSK 2016
13. & 14. august
Faaborg sejlklub holder igen i år fællestur på tværs af klubben, ungdomsafdelingens årlige bjørnøtur er lagt sammen med kølbådens familetur, der som bekendt blev startet op igen i 2015. - turen går til Avernakø og vi håber at se rigtig mange af jer, alle kan være med, ja der er noget for voksen, barn, senior og klubbens unge medlemmer.
Det er tiltænkt at ungdomsafdelingens storjolle sejlere + A/B sejlere sejler i deres joller til Avernakø, klubbens kølbådssejlere opfordres til at tage forældre og ungdomsafdelingens mindre sejlere med i deres både så alle kommer på vandet og sejler for sejl. For dem der ikke har båd med vil der være mulighed for at slå telt op på telt pladsen på Avernakø´s havn, kølbådssejlerne skal derfor bare medbringe folk uden båd til og fra Avernakø. Koordinering af sejlads til og fra Avernakø sker indbyrdes, ellers kontakt Marianne eller Sune.
Der vil lørdag aften i fællesskab blive tilberet en lækker grillmiddag, hvor der på forhånd er handlet ind så tilmedling er nødvendig. Til turen skal medbringes madpakker til sejlturen lørdag, morgenmad til søndag morgen og telt osv. til overnatning. Der vil i løbet af lørdagen være forskellige aktiviteter foruden fri leg i vand og på land.
05/8-16 Pris ændring:
Priser: Voksne 125kr, børn u. 12 år 70kr
Senest tilmelding 9. august
Sejlerhilsner arrangørerne
Marianne Bløcher & Sune Hinz