Vinter hilsen fra formanden
Her midt på vinteren er det tid til at kigge lidt tilbage på et meget travlt jubilæums år i vores klub og også tiden til at kigge frem mod den kommende sæson.
Først vil jeg gerne takke for den store opbakning der har været til alle de arrangementer der har været i forbindelse med jubilæet. Det blev sluttet af med en fantastisk afrigger fest, hvor der blev festet igennem til den lyse morgen.
Det er også i år lykkes at samle folk nok til et navigations hold. Så under Georg´s kyndige ledelse kan vi også i år få uddannet nogle af vores sejlere i navigationens svære kunst. Der skal lyde held og lykke herfra.
Som tidligere nævnt er vores deltagelse i Sejlsportsligaen gået over al forventning, vores mål var at blive mellem de 13 bedste besætninger, så vi også var sikret en plads i ligaen i år. Med en flot 7. plads må vi sige at det til fulde er lykkes.
D. 17-2 kl.19.00 kommer Max og Michael Rode i sejlklubben og fortæller om klubbens deltagelse sidste år og hvilke forventninger vi har i år. Ved samme lejlighed vil vi også vise den film der er blevet lavet i forbindelse med klubbens jubilæum.
Jeg håber at se mange af jer til dette arrangement, tilmelding er ikke nødvendig, I kan læse mere om det på hjemmesiden.
Igen i år er der torske spisning den sidste fredag i februar D. 27-2. Det er mesterkokken Anders Bangsgaard og hans ydmyg hjælper. Vi håber at mange af jer har lyst til at deltage i denne hyggelige aften.
Der er tilmelding på hjemmesiden.
Som tidligere nævnt arbejder vi på at afholde et SRC (VHF) kursus. Det vil komme til at foregå på SIMAC i Svendborg i weekenden 25-26 april med prøve den 7 maj. Der kan være 15 på holdet og prisen bliver ca. 400 kr+ undervisnings materialer. Det vil komme mere info. og mulighed for tilmelding når de sidste ting er faldet på plads.
Der er allerrede nu mulighed for at tilmelde sig onsdags kapsejlads, Speed Cup og Tuco Cup på hjemmesiden. Så der er ingen undskyldning. Skynd jer at få jer tilmeldt, så vi kan få rigtig mange både på vandet til sommer.
Årets store arrangement bliver vores værtsskab af Sejlsportsligaen d. 21-23 august. Det bliver afholde i forbindelse med Faaborg OutDoor Event. Her får vi virkelig muligheden for at vise hvad sejlsporten kan.
Indkaldelsen til generalforsamlingen er lige udsendt. Jeg håber at se mange af jer, så vi i fællesskab kan forme fremtiden for vores klub.
Vi ses snart på havnen :-)
Sejler hilsner
Jakob Frost.